Hvad er Raku

Raku er navnet på en japansk–koreansk keramiktradition med dybe rødder i theceremonier og taoismen.
I 1500–tallet startede koreanske pottemagere en udvikling af theskåle, hvor de anvendte simple brændingsmetoder og glasurer. The– og ceremonimestrene så den enkle skønhed og stoflighed, en raku skål kan indeholde.
I de seneste årtier har rakuteknikken vundet indpas hos keramikere i vesten som en fuldgyldig, selvstændig udtryksform.
Brændingen foregår i en lille ovn ved omkring 950–1050 grader. Når glasuren er smeltet, tager man skålen ud af ovnen med en lang tang, og lader den afkøle i en beholder med brændbart materiale. Der sker en kemisk påvirkning gennem forbrændingen, så metallerne i glasuren ændrer sig. Denne behandling fremhæver også krakkeleringerne, som er typiske raku udtryk. Halm, strå, høvlspåner eller andet kan give aftryk i overfladen, og soden kan brænde fast.
Den lave brændingstemperatur gør, at farverne bliver kraftigere, og den ru overflade bryder lyset, så man oplever, at tingen forandrer sig dagen igennem, alt efter belysningen.
Behag – lethed – lykke – nydelse er centrale udtryk for raku.Den store temperaturforskel, tingen udsættes for, bevirker, at skærven og glasuren bliver porøs. Derfor er raku pr. definition "lavbrændt, porøst lertøj". Man kan derfor med lidt forsigtighed anvende raku arbejder til vaser og andet, der har forbindelse til vand.
Raku – er til for øjet!